Oliven – find producenter og leverandører

Oliven er stenfrugter fra oliventræet(Olea europaea), som hovedsageligt dyrkes i Middelhavsområdet og spises som spiseoliven eller bruges til at lave olivenolie.

De er en vigtig ingrediens i middelhavskøkkenet og værdsættes både for deres smag og deres sundhedsmæssige fordele. Oliven findes i mange forskellige sorter og farver, og de mest almindelige er grønne og sorte oliven.

Nedenfor er de vigtigste oprindelseslande og -regioner for oliven, deres egenskaber og en oversigt over deres anvendelse.

Vigtige oprindelseslande for oliven:

Oliventræer vokser i mange lande omkring Middelhavet, hvor klimaet er ideelt til dyrkning. Denne region har været det vigtigste olivendyrkningsområde i tusinder af år. I de seneste årtier har andre regioner rundt om i verden dog også specialiseret sig i olivendyrkning.

1. Spanien er verdens største producent af oliven og olivenolie. De mest kendte olivendyrkende regioner er Andalusien, Catalonien og Castilla-La Mancha. Spanien producerer en lang række olivensorter, bl.a. Arbequina, Picual og Hojiblanca.
   Spanien er kendt for ekstra jomfruolivenolie og spiseoliven, især grønne oliven som Manzanilla.
2. Italien er kendt for sine olivenolier af høj kvalitet og anses for at være førende inden for produktion af ekstra jomfruolivenolie. Vigtige dyrkningsområder er Toscana, Apulien, Sicilien og Ligurien. Italien producerer sorter som Frantoio, Leccino og Carolea.
   Italien producerer jomfruolivenolie og spiseoliven af høj kvalitet, især fra Liguria-regionen.
3. Grækenland har en lang tradition for olivendyrkning og er verdenskendt for sine sorte Kalamata-oliven. De vigtigste olivendyrkningsregioner er Peloponnes, Kreta og Thessalien. De mest almindelige sorter er Koroneiki, Kalamon (til Kalamata-oliven) og Manaki.
   Kalamata-oliven, græsk ekstra jomfruolivenolie og syltede og marinerede oliven kommer fra Grækenland.
4. Tyrkiet er en stor producent af oliven, især i Ægæerhavet og Marmara-regionen. De mest almindelige sorter er Gemlik, Memecik og Domat.
   Tyrkiet er især kendt for sorte og grønne spiseoliven, olivenolie og fyldte oliven.
5. Tunesien er den største olivenproducent i Afrika og en af de største eksportører af olivenolie i verden. De vigtigste dyrkningsregioner er områderne omkring Sfax og Sousse.
   Tunesien producerer primært ekstra jomfruolivenolie og spiseoliven.
6. Marokko er en stor producent af spiseoliven og olivenolie. Vigtige dyrkningsområder er Meknès, Marrakesh og Fès.
   Syltede oliven, olivenolie og især de karakteristiske sorte og lilla spiseoliven kommer fra Marokko.
7. Portugal producerer olivenolie af høj kvalitet, især fra Alentejo- og Tras-os-Montes-regionerne. Portugisiske oliven er generelt små og har en intens smag.
   Portugal producerer ekstra jomfruolivenolie og spiseoliven, især Galega-sorten.
8. Frankrig, især Provence, er kendt for sine olivenolier og spiseoliven af høj kvalitet. Sorterne Picholine og Cailletier (fra Nice-regionen) er særligt værdsatte.
   Frankrig er kendt for sin ekstra jomfruolivenolie, Picholine-oliven og olivenpasta som f.eks. tapenade.
9. Syrien og Libanon har en lang tradition for olivendyrkning og producerer både olivenolie og spiseoliven. Regionen omkring Aleppo i Syrien er særlig kendt for sin olivenproduktion.
   Der produceres især olivenolie og grønne og sorte oliven.
10. I USA er Californien blevet en vigtig producent af oliven og olivenolie, især i de seneste årtier. De mest almindelige sorter er Arbequina, Manzanilla og Mission.
    Der produceres ekstra jomfruolivenolie, spiseoliven og især sorte californiske oliven.
11. Argentina har udviklet sig til en stor producent af oliven og olivenolie, især i regionerne omkring Mendoza og La Rioja.
    Der produceres olivenolie og spiseoliven.

Disse lande er førende inden for olivendyrkning og producerer størstedelen af de oliven og olivenprodukter, der forbruges på verdensplan. Olivendyrkningen er ofte tæt forbundet med den pågældende regions kultur og historie og bidrager væsentligt til den lokale økonomi.

Karakteristik af oliven:

• Grønne oliven høstes umodne, sorte oliven er modne eller sorte af gæring.
• Oliven har en let bitter, krydret til salt smag, som varierer afhængigt af sorten og tilberedningsmetoden.
• Oliven er rige på enkeltumættede fedtsyrer, især oliesyre, og indeholder E-vitamin, jern, kobber og fibre.
• Oliven har et relativt højt kalorieindhold, omkring 115-145 kcal pr. 100 gram, afhængigt af sort og tilberedning.

Brug af oliven:

1. Kulinarisk brug:
Oliven spises ofte som snack, forret eller tilbehør, enten som de er eller med fyld (f.eks. med mandler, hvidløg eller peberfrugt).
Oliven er en vigtig ingrediens i mange salater, især græske salater.
I middelhavskøkkenet bruges oliven ofte på pizza eller i pastaretter for at tilføre smag og konsistens.
Tapenade er en olivenpasta lavet af purerede oliven, kapers, ansjoser og olivenolie og bruges som smørepålæg eller dip.
Oliven serveres ofte som en del af et antipasti-fad sammen med ost, syltede grøntsager og saltet kød.
Olivenbrød er en populær specialitet, hvor der tilsættes hakkede oliven til dejen.

2. Olivenolie:
Ekstra jomfruolivenolie er en koldpresset olie af høj kvalitet, der udvindes af frugten. Den bruges i salater, dressinger og til at raffinere retter.
Olivenolie er en fast bestanddel af middelhavskøkkenet og bruges til stegning, madlavning og bagning.

3. Sundhed og velvære:
De enkeltumættede fedtsyrer i oliven og olivenolie hjælper med at sænke LDL-kolesterolet og fremmer hjertesundheden.
Oliven indeholder polyfenoler og E-vitamin, som har antiinflammatoriske og antioxiderende egenskaber.
Det høje fiberindhold i oliven fremmer en sund fordøjelse og kan hjælpe med at regulere blodsukkerniveauet.

4. Kosmetik:
Olivenolie bruges ofte i fugtighedscremer, sæber og lotions, da den plejer og nærer huden.
Olivenolie kan bruges som en naturlig hårbalsam til at fugte og styrke tørt hår.

Forarbejdning og konservering af oliven:

• Friske oliven er meget bitre og skal fermenteres eller lægges i saltlage for at blive spiselige. Denne proces kan tage uger til måneder.
• Oliven forarbejdes også til olivenolie i de fleste dyrkningsområder. Flere processer er blevet udviklet i løbet af olivenolieproduktionens mere end 8.000-årige historie.
• Nogle oliven tørres og konserveres i olie, hvilket giver dem en mere intens smag.

Oliven er en uundværlig del af middelhavskøkkenet og har en lang række sundhedsmæssige fordele. De er en velsmagende og sund tilføjelse til mange retter, både i deres naturlige form og som olie.

Nedenfor finder du en oversigt over de vigtigste kriterier, du skal holde øje med, når du køber oliven:

Når du køber oliven, er der flere faktorer, du skal overveje for at få den bedste kvalitet og ønskede smag. Her er en oversigt:

• Grønne oliven høstes normalt umodne og har en fastere, let bitter smag. Sorte oliven er mere modne og blødere med en mildere, ofte sødere smag.
• Hver olivensort har sin egen smag og konsistens. Kalamata-oliven er f.eks. kødfuld og krydret, mens Arbequina-oliven er mindre og mere nøddeagtig.
• Udstenede oliven er mere praktiske til hurtigt forbrug eller madlavning, mens udstenede oliven ofte er mere intense i smagen.
• De fleste oliven syltes i saltlage, vand, eddike eller olie. Vær opmærksom på typen af saltlage, da den påvirker smagen. Oliven syltet i saltvand eller med krydderurter har ofte en mere intens smag.
• Fermenterede oliven har en dybere, mere kompleks smag sammenlignet med dem, der ikke er fermenterede. Fermentering kan også forbedre olivens næringsværdi.
• Nogle oliven er fyldt med ingredienser som mandler, hvidløg, peberfrugt eller ost. Disse fyldte oliven giver ekstra smag og er en god forret eller snack.
• Oliven fra traditionelle dyrkningsområder som Grækenland, Spanien, Italien og Tyrkiet er ofte af høj kvalitet. Hver region har sine egne olivensorter og forarbejdningsmetoder, som påvirker smagen.
• Økologiske oliven dyrkes uden brug af syntetiske pesticider eller gødning. De kan være et godt valg, hvis du sætter pris på økologisk landbrug.
• For olivenolie er "ekstra jomfru" et tegn på kvalitet, for spiseoliven er der ofte ingen sådan klassificering, men oliven af høj kvalitet skal flyde i saltlagen og ikke være indskrumpede eller misfarvede.
• Oliven på glas er ofte af højere kvalitet og giver dig mulighed for at se olivens farve og kvalitet. Oliven på dåse er ofte billigere, men kvaliteten kan variere.
• Oliven i saltlage er mere salte og har en mere intens smag, mens oliven i olie ofte er mildere og mere saftige.
• Vær opmærksom på ingredienslisten. Oliven af høj kvalitet indeholder så få tilsætningsstoffer som muligt. Naturlige konserveringsmidler som salt eller eddike er acceptable, mens kunstige tilsætningsstoffer bør undgås.
• Prøv forskellige sorter for at finde ud af, hvad der smager bedst. Nogle oliven er mere krydrede, andre mildere eller sødere.
• tænk over, hvad oliven skal bruges til. Milde sorter er velegnede til salater, mens stærkere oliven passer godt til tapas eller antipasti. Små, nøddeagtige oliven som Arbequina er gode til bagning eller som snack.
• Oliven bør altid opbevares i deres væske for at bevare deres friskhed.
• Uåbnede oliven har en lang holdbarhed. Når de er åbnet, skal de spises inden for et par uger for at sikre den bedste smag.
• Prisen varierer afhængigt af oprindelse, sort og forarbejdningsmetode. Dyrere oliven er ofte af bedre kvalitet og har en mere intens smag, men billigere sorter kan også være overbevisende, hvis de tilberedes korrekt.
• Større pakninger er ofte billigere pr. vægtenhed, men sørg for, at olivenerne ikke skal opbevares for længe.

Ved at være opmærksom på disse faktorer kan man vælge de oliven, der passer bedst til markedets smagspræferencer og den påtænkte anvendelse.

Oliven kan købes hos forskellige leverandører. Omfattende oplysninger om producenter og leverandører af oliven fra hele verden kan findes på Exportpages.