Find Transducer-producent online

Målesensorer er tekniske enheder, der registrerer en fysisk, kemisk eller elektrisk størrelse og omdanner den til et brugbart elektrisk signal.

Dette signal kan derefter behandles af et kontrolsystem, en displayenhed eller et dataindsamlingssystem. Sensorer er derfor kernen i moderne måle- og automatiseringsteknologi, da de skaber forbindelsen mellem den virkelige og den digitale verden.

Nedenfor er der en oversigt over det grundlæggende princip og virkemåde, forskellige typer og deres målte variabler, signaltyper og grænseflader for målesensorer samt en oversigt over deres brug og kravene til moderne design:

Grundlæggende princip og virkemåde for målesensorer:

Målesensorers funktionalitet består af tre grundlæggende trin:

1. Registrering af den målte variabel: Dette gøres af et sensorelement, der fysisk interagerer med den målte variabel - f.eks. gennem deformation, temperaturændring, magnetfelter eller lysabsorption.
2. Konvertering til et elektrisk signal: Den målte variabel konverteres til en elektrisk variabel, f.eks. spænding, strøm eller frekvens.
3. Signalbehandling: Det rå signal forstærkes, filtreres, lineariseres eller digitaliseres for at gøre det brugbart for downstream-systemer.

Typen af konverteringsprincip, hvad enten det er mekanisk, optisk, piezoelektrisk, magnetisk, kemisk osv. afhænger af den pågældende målevariabel.

Typer af målesensorer og deres målestørrelser:

Målesensorer er meget specialiserede og kan inddeles efter den respektive målestørrelse:

1. Mekaniske variabler:
   Tryksensorer: Måler det statiske eller dynamiske tryk i væsker og gasser, ofte ved hjælp af piezoresistive eller kapacitive elementer.
   Kraftsensorer: Omdanner mekanisk kraft til et elektrisk signal, ofte ved hjælp af strain gages.
   Forskydnings- og afstandssensorer: Bruger optiske, induktive, kapacitive eller ultrasoniske metoder til at bestemme position.
   Momentsensorer: Måler vridningen af en aksel, ofte ved hjælp af strain gauges eller magnetiske metoder.
2. Termiske variabler:
   Temperatursensorer: Disse omfatter termoelementer, modstandstermometre, halvledertemperatursensorer eller infrarøde sensorer.
   Varmestrømssensorer: Bestemmer varmestrømmen gennem et materialelag, ofte ved hjælp af termoelektriske principper.
3. Elektriske og magnetiske størrelser:
   Strøm- og spændingssensorer: Registrerer elektriske størrelser i strømforsyninger, kredsløb eller systemer.
   Magnetfeltsensorer: Udnytter Hall-effekten eller magnetoresistive principper til at måle feltstyrker.
4. Kemiske og fysisk-kemiske variabler:
   Gassensorer: Registrerer koncentrationer af visse gasser (f.eks. ilt, CO₂, ammoniak) ved hjælp af elektrokemiske, optiske eller halvledermetoder.
   pH-sensorer og ledningsevnesensorer: Bruges i proces- og miljømålingsteknologi til at bestemme væskers kemiske egenskaber.
   Fugtighedssensorer: Måler den relative eller absolutte luftfugtighed i luft eller materialer.

Signaltyper og grænseflader for målesensorer:

De fleste moderne målesensorer leverer standardiserede udgangssignaler:

1. Analoge signaler: ofte 4-20 mA eller 0-10 V, velegnet til enkle transmissionsveje.
2. Digitale grænseflader: Såsom I²C, SPI, CAN, Modbus eller IO-Link til intelligente sensorer med ekstra funktioner.
3. Feltbussystemer: F.eks. Profibus, EtherCAT eller Profinet inden for industriel automatisering.

Afhængigt af anvendelsen kan sensoren allerede være internt kalibreret, temperaturkompenseret og selvdiagnosticerende.

Brug af målesensorer:

Transducere bruges inden for næsten alle tekniske områder. De vigtigste anvendelsesområder omfatter:

1. Automatiseringsteknologi:
I industrielle produktionsanlæg overvåger sensorer løbende tryk, temperatur, position, hastighed, flow og andre procesvariabler.
Signalerne bruges til regulering, kontrol og sikkerhed.

2. Energiteknologi:
Målesensorer registrerer parametre som strøm, spænding, frekvens, effekt eller isolationsværdier i energidistributionssystemer, understationer og transformatorer.

3. Bilteknik:
Målesensorer er elementære til styring af køretøjsdynamik, airbags, motorstyring, måling af udstødningsgas eller batteristyringssystemer.

4. Medicinsk teknologi:
Her bruges biokompatible sensorer til at måle vitale parametre som blodtryk, kropstemperatur, glukoseniveauer eller åndedrætsgasser.

5. Bygningsteknologi:
I varme-, aircondition- og ventilationssystemer måler sensorer temperatur, luftfugtighed, CO₂-indhold og lysintensitet for at kontrollere komfort og energieffektivitet.

6. Teknologi til miljømåling:
Specialiserede sensorer bruges til at registrere vejrdata, luftkvalitet, vandanalyser eller emissioner.

Krav til moderne målesensorer:

• Nøjagtighed og repeterbarhed: Særligt afgørende inden for kvalitetssikring eller kontrolteknologi.
• Langtidsstabilitet: Vigtigt for kontinuerlige målinger over mange år, f.eks. i energisystemer eller miljøstationer.
• Hurtig responstid: Især ved dynamiske processer (f.eks. eksplosionsdetektering eller stødmålinger).
• Robusthed: Beskyttelse mod støv, vand, vibrationer, kemiske påvirkninger og temperatur.
• Kalibrerbarhed: For sporbarhed af målte værdier til nationale standarder.

Målesensorer er uundværlige komponenter i næsten alle tekniske, industrielle og videnskabelige anvendelser. Deres hovedopgave er præcis registrering af reelle variabler og omdannelse af dem til et brugbart signal. De mange forskellige tilgængelige teknologier giver mulighed for præcis tilpasning til en lang række måleopgaver. Med fremkomsten af intelligente sensorer (smart sensors) og integration i digitale systemer bliver målesensoren i stigende grad en nøglekomponent i Industri 4.0's tidsalder og tingenes internet (IoT).

Her er en oversigt over de vigtigste punkter, du skal overveje, når du køber målesensorer.

Indkøb af målesensorer til registrering af mekaniske, termiske, elektriske eller kemisk-fysiske variabler kræver et holistisk syn på tekniske, applikationsspecifikke og økonomiske kriterier. Det handler ikke kun om den rene målefunktion, men også om samspillet mellem præcision, robusthed, integration, kalibrering og systemkompatibilitet.

• Det første skridt er at definere præcis, hvilken fysisk størrelse der skal måles og under hvilke betingelser:
• Mekaniske variabler: Kraft, tryk, drejningsmoment, vægt
• Termiske variabler: Temperatur, varmestrøm
• Elektriske størrelser: Spænding, strøm, modstand, kapacitet
• Kemisk-fysiske variabler: pH-værdi, ledningsevne, koncentration, fugtighed
• Hver af disse variabler kræver forskellig sensorteknologi - og dermed forskellige krav til design, signalbehandling og materiale.
• Valget af det rigtige måleprincip er afgørende for registreringen af de ønskede måleværdier:
• Strain gages (DMS): Til mekaniske variabler som kraft og tryk
• Termoelementer eller RTD'er (Pt100): Til temperaturmålinger
• Hall-effekt eller induktive metoder: Til elektriske og magnetiske variabler
• Ion-selektive elektroder eller optokemiske sensorer: Til kemisk-fysiske målevariabler
• Valget af måleprincip bestemmer følsomheden, robustheden og signalbehandlingen.
• Valget af sensor skal matche det forventede måleområde - hverken for stort (tab af opløsning) eller for lille (risiko for overbelastning).
• Samtidig skal den ønskede opløsning og nøjagtighed kontrolleres, afhængigt af om det er til grov procesovervågning eller laboratorieapplikationer med høj præcision.
• Det er især vigtigt, at målesensoren passer mekanisk til installationssituationen:
• Størrelse og geometri: Skal kunne integreres i eksisterende systemer
• Installationsposition: Vandret, lodret, rotationssymmetrisk
• Muligheder for montering: Flange, skruemontering, plug-in-systemer
• Kabelføring og stiktyper: Skal matche kablerne på stedet
• Afhængigt af miljøet skal sensoren være særligt robust:
• Korrosionsbestandighed: Til f.eks. kemiske processer eller udendørs
• Temperaturbestandighed: Til applikationer med høj temperatur eller kryogenik
• Tæthed (IP-beskyttelsesklasse): F.eks. IP67 eller højere for fugt eller snavs
• Mekanisk belastningskapacitet: Vibration, stød, trykimpulser
• Sensoren skal være egnet til den eksisterende evalueringsteknologi og automatiseringsmiljø:
• Analoge signaler: f.eks. mV/V, 0-10 V, 4-20 mA
• Digitale grænseflader: f.eks. CANopen, Modbus, EtherCAT, IO-Link.
• Kompatibilitet med styresystemer og dataloggere.
• EMC-beskyttelse og interferensimmunitet: særligt vigtigt i elektriske eller industrielle miljøer
• Kun kalibrerede sensorer giver pålidelige måleværdier, så en fabrikskalibrering med testrapport er et minimumskrav.
• DAkkS-kalibrering eller tilsvarende til de højeste krav, f.eks. QS i henhold til ISO 9001, bilindustrien, medicinalindustrien.
• Sporbarhed til nationale standarder garanterer sammenlignelighed. Rekalibreringscyklusser bør defineres i henhold til brugsintensiteten.
• En sensor skal måle stabilt over mange år:
• Derfor skal nulpunktet og sensordriften evalueres som en funktion af temperatur, ældning og mekanisk belastning.
• Der skal tages højde for krybeadfærd under konstant belastning. Især for mekaniske variabler.
• Overensstemmelser er afgørende, især i industrielle eller sikkerhedsrelevante miljøer:
• CE-mærkning og produktspecifikke EU-direktiver.
• ATEX-godkendelse til potentielt eksplosive atmosfærer.
• RoHS- og REACH-overensstemmelse.
• Specifikke branchekrav som GMP (lægemidler), HACCP (fødevarer), SIL (procesindustri).
• Målesensorens kvalitet er tæt forbundet med producentens erfaring og referencer, teknisk support og anvendelsesrådgivning.
• Det er ikke kun enhedsprisen, der er afgørende, men den samlede omkostningseffektivitet.

En klart defineret applikation, valget af det rigtige måleprincip, korrekt integration i målekæden og support fra en erfaren producent er særligt vigtigt. Kun på den måde kan man opbygge et målesystem, der er permanent præcist, stabilt og vedligeholdelsesvenligt - uanset om det måler mekaniske kræfter, temperaturer, elektriske variabler eller kemisk-fysiske parametre.

Målesensorer kan fås fra forskellige leverandører. Omfattende information om producenter og leverandører af målesensorer fra hele verden kan findes på eksportsider.